Oxford siger: “a system of government by the whole population or all the eligible members of a state, typically through elected representatives.”

Her er et tilfælde af, at Oxford-definitionen varierer betydeligt fra den definition, der henvises til, når “demokrati” omtales på postscripta. Mens Oxford holder sig helt snævert til den normative ide om demokratisk regeringspraksis i statslig sammenhæng, bruges det her på sitet – med mindre andet er beskrevet – som en bredere henvisning til en beslutningspraksis for en gruppe baseret på en mere eller mindre egalitær magtfordeling mellem gruppens medlemmer. Begrebets oprindelse stammer fra de græske begreber “demos” og “kratos” som betyder henholdsvis “folket” og “magt” eller “styre”. Deraf fortolkningen af demokrati som et “folkestyre”. Sådan en beslutningspraksis kan tage mange forskellige konkrete former. Der kan være tale om simpel flertalsbestemmelse, som vi kender fra f.eks. afstemninger i Folketinget. Det kan være kvalificerede flertal, der blandt andet ses ved visse EU-afstemninger, hvor et forslag kræver to tredjedeles flertal for at blive vedtaget. Der er også mange grader af såkaldt konsensus-demokrati, som indebærer nødvendigheden af at finde meget bred eller komplet enighed blandt alle beslutningstagere. Eksempelvis en forsamling, hvor en beslutning træffes omgående, hvis mere end 90 pct. af deltagerne er enige, men i tilfælde af større uenighed, får mindretallet mulighed for at fremsætte forslag til ændringer af beslutningen, som ville kunne få dem med om bord. Når minoriteten er enig om ændringsforslagene, stemmer hele gruppen igen om forslaget inklusiv ændringer. Lykkedes det ikke at finde 90 pct. for et forslag, bliver det forkastet. En lignende model er f.eks. blevet brugt i en protestgruppe som Occupy Wall Street. Vetoret kan også indgå i demokratiske systemer, hvilket man ser i f.eks. FN, hvor visse stater har mulighed for at nedlægge veto og dermed automatisk forkaste et forslag. 

I stedet for Oxfords meget snævre definition af demokrati, giver det i postscripta-sammenhæng mere mening at tænke på Stanford Encyclopedia of Philosophy’s definition af demokrati-begrebet:

[Oversat fra engelsk] “Begrebet “demokrati” […]refererer meget generelt til former for kollektiv beslutningstagning karakteriseret ved en grad af lighed blandt deltagerne på et væsentligt trin i beslutningsprocessen. Fire aspekter af denne definition skal bemærkes. For det første vedrører demokrati kollektiv beslutningstagning, hvorved vi mener beslutninger, der er truffet for grupper og er beregnet til at være bindende for alle medlemmer af gruppen. For det andet har vi til hensigt, at definitionen skal dække mange forskellige slags grupper og beslutningspraksisser, der kan kaldes demokratiske. Der kan være demokrati i familier, frivillige organisationer, økonomiske virksomheder såvel som stater og transnationale og globale organisationer. Definitionen er også i overensstemmelse med forskellige valgsystemer, f.eks. først-efter-post-afstemning og forholdstalsvalg. For det tredje er det ikke meningen, at definitionen skal have nogen normativ vægt. Det er foreneligt med denne definition af demokrati, at det ikke er ønskeligt at have demokrati i en bestemt sammenhæng. Så definitionen af ​​demokrati afgør ikke nogen normative spørgsmål. For det fjerde kan den lighed, der kræves af definitionen af ​​demokrati, være mere eller mindre dybdegående. Det kan være den formelle ligestilling af “én-mand én-stemme” ved et valg af repræsentanter til et parlament, hvor der er konkurrence blandt kandidater til posten. Eller det kan være mere robust, herunder indholdsmæssig lighed i processerne med overvejelser og koalitionsopbygning op til afstemningen. “Demokrati” kan referere til enhver af disse politiske arrangementer.”

Når det kommer til omtalen af stats- eller regeringsstrukturer som “demokrati”, er det i virkeligheden i højere grad det græske “demokratia”-begreb, der henvises til på postscripta – hvilket vil sige en konstruktion mere i retning af det, vi i dag vil beskrive som direkte demokrati.