Oxford siger: “The means that are used to produce goods and services, including the social relations between workers, technology, and other resources used.”

Et samfunds produktionsmidler, som de først blev beskrevet af Marx og Engels, refererer altså til alle de fysiske samt de abstrakte elementer, det kræver at producere varer og tjenesteydelser i et samfund – lige bortset fra menneskene og deres arbejdskraft, naturligvis. Det omfatter bl.a. bygninger såsom fabrikker, maskiner, jord, naturressourcer, værktøj og distributionssystemer, såsom butikker og internettet. 

Når Marx skelner mellem produktionsmidler og arbejdernes arbejdskraft, er det for at fremhæve kapitalismens iboende klassedynamik. Mens kapitalisklassen(bourgeoisiet) ejer produktionsmidlerne og den kapital, der kræves for at opnå adgang til arbejdernes arbejdskraft, ejer proletariatet kun deres egen arbejdskraft. Det er her man ser kapitalismens udnyttelse af arbejdere og magtklassens opsparing af kapital, mens arbejdere må sælge arbejdskraft for overlevelse.