Oxford hjælper os ikke meget her, men Encyclopedia of Britannica siger: “dictatorship of the proletariat, in Marxism, rule by the proletariat—the economic and social class consisting of industrial workers who derive income solely from their labour—during the transitional phase between the abolition of capitalism and the establishment of communism. During this transition, the proletariat is to suppress resistance to the socialist revolution by the bourgeoisie, destroy the social relations of production underlying the class system, and create a new, classless society.” 

Begrebet dækker over den overgangsperiode mellem revolutionen mod det kapitalistiske system og den frie kommunisme, som Karl Marx og senere Lenin så som afgørende for at sikre omvæltningen af kapitalismen mod en kontrarevolution. “Proletariatets diktatur” skal naturligvis ikke forstås på den måde, vi i dag forestiller os et diktatur – som styret af en enkelt person eller meget snæver gruppe – men derimod som flertallet af arbejderes overmagt mod de i dag kontrollerende ganske få kapitalister. Det er netop idéen og ønsket om at opnå et “Proletariatets diktatur,” som ofte skiller kommunister og anarkister. Mens kommunister historisk set anser overgangsperioden som essentielt for at undgå magtklassens kontrarevolution, er det blandt anarkister historisk anset som værende i denne periode, at risikoen for magtens korrumpering og faren ved hierarki er på sit højeste – som man så det efter den sovjetiske revolution, hvor Lenin og Stalins insisteren på nødvendigheden af et “proletariatets diktatur” på mange måder drev en ellers demokratisk og relativt succesfuld anarkistisk/kommunistisk revolution til at ende mere som Stalins diktatur end “proletariatets diktatur”.