Oxford siger: “a political and economic theory of social organization which advocates that the means of production, distribution, and exchange should be owned or regulated by the community as a whole.”

I virkeligheden en beskrivelse af kapitalismens modsætning. Fraværet af privat ejerskab over produktionsmidler og ressourcer er grundlaget for en form for socialisme. På den måde kan socialisme ses som en bred kategori af forskellige ideologiske ‘ism’er’, der bindes sammen af deres udgangspunkt i et fælles ejerskab eller kontrol over produktionsmidlerne. Det giver plads til teorier og samfundsmodeller styret fra en central statsmagt med demokratisk repræsentation og planøkonomi, men også til statsløse mere kollektivistiske modeller. Heraf også den udbredte og ofte svært søgte misforståelse, at socialisme er lig mest muligt statseje og i sidste ende fattiggørende diktatur. 

I marxisme bliver socialisme ofte forstået som det nødvendige overgangsstadie mellem kapitalisme og den frie og statsløse kommunisme. Det er her Marx og Engels “Proletariatet diktatur” eksisterer, hvor arbejderne har væltet den kapitalistiske magtklasse og taget kontrollen med samfundets institutioner, indtil de forhenværende kapitalister er integreret i arbejderklassen, hvormed behovet for en stat ophører. Meget kort fortalt. Læs mere her: https://www.gutenberg.org/ebooks/61

Fordi den somewhat udbredte idé om, at marxisme ser “socialisme” som overgangsperioden, der ellers har sit eget navn i “Proletariatets diktatur”, bruges “socialisme” på postscripta udelukkende som den brede kategori af forskellige ideologier og økonomiske modeller, der er baseret på en art fælleseje.